Om Melsen Fonden

 

Melsen Fonden blev etableret i juli 2020 og har fire overordnede formål: at yde økonomisk støtte til personer, som på grund af sygdom eller andre ikke selvforskyldte forhold er i økonomisk trang, til sygdomsbekæmpelse og forskning i samme, til forbedring af dyrs forhold samt til samfundsmæssige og velgørende formål i almindelighed – alt sammen med afsæt i Nordjylland.

 

Fonden har i sine første leveår foretaget flere små og store donationer. Blandt de første var et bidrag til etableringen af Sejlsportens Hus i Hals, som har til formål at understøtte udbredelsen, udviklingen og koordineringen af sejlsport og tilskuervenlige events i Nordjylland. Donationen bestod af en årlig driftsstøtte på 3 mio. kr. samt afdøde Svend Melsens enestående 1.125 kvadratmeter store villa beliggende ned til Limfjorden i Hals.

Fondens hidtil største donation fandt sted i 2022, hvor Melsen Fonden donerede 20 mio. kr. til neurorehabilitering på Regionshospital Nordjylland. Det var den største donation i hospitalets historie og en forudsætning for, at man kunne påbegynde etableringen af et helt nyt forskningscenter, Center for Neuroteknologi og Rehabilitering (CNR).

Melsen Fonden er i dag ledet af en bestyrelse bestående af formand Anker Laden-Andersen samt Kurt Ejgil Møller, Birgit Villadsen og Stiven Larsen.

 

Svend Melsen

Om Svend Melsen

 

Melsen Fonden er stiftet af boet efter afdøde Svend Melsen (f. 1933, d. 2018), som er tidligere ejer af den succesfulde Aalborg-virksomhed Melsen Tech, der over årene er gået fra at være en serigrafisk trykvirksomhed til at være en teknologivirksomhed med fokus på elektromekanik.

Virksomheden hed oprindeligt Melsen Tryk og blev opført på Svend Melsens 40-års fødselsdag den 29. maj i 1973 i en baggård i Absalonsgade i Aalborg. Inden da nåede Svend Melsen at tage en realeksamen, før han gik i manufakturlære hos Marinus Madsen, der ejede manufakturforretningen ”Det Røde Hus” i Hjørring. Her kunne Svend Melsen udfolde sit kreative talent for at dekorere og arrangere udstillinger. Det var også dette talent, der gjorde, at han fik et job hos en af Aalborgs kendte herretøjsforretninger, Vagn Larsen. Sideløbende med jobbet her var han beskæftiget som freelance dekoratør ved udstillinger i først Aalborg-hallen og siden Bella Centeret. Han nåede en enkelt afstikker hos reklamebureauet Lockey, inden han i midten af 1960’erne kom til virksomheden Mekoprint, hvor han arbejdede sig op som adm. direktør, hvorefter han forlod jobbet for at starte sin egen virksomhed.

Melsen Tryk har siden 70’erne været på en vækstrejse, som rent fysisk blandt andet har flyttet virksomheden forbi Lyngvej og Dallvej i Aalborg. På sidstnævnte adresse opførte Svend Melsen i samarbejde med arkitekterne Dall & Lindhardtsen et lyst og luftigt byggeri i 1986, som desuden vandt den anerkendte arkitekttitel ”Betonprisen”. Melsen Tech holder den dag i dag fortsat til på adressen.

Privat har Svend Melsen i sit voksne liv været bosiddende i den nordjyske by Hals sammen med sin samlever Rita. Han havde desuden en datter fra et tidligere ægteskab.

IMG 0142

Ny ultralydsscanner forbedrer behandling på børneanæstesi- og intensivafdeling

Der var store smil at spore på Aalborg Universitetshospital Nord, da afdelingen for børneanæstesi og intensiv modtog nyheden om, at de havde fået tildelt en donation på 425.206 kroner til indkøb af en ny ultralydsscanner fra Melsen Fonden.

Billede 2 (4)

Nyt udstyr sikrer hurtigere udredning af hoved-halskræft i Nordjylland

Nu er der positivt nyt til nordjyderne, da Aalborg Universitetshospital som det første hospital i Danmark kan fremskynde udredningen indenfor hoved-halskræft med nyt kikkertudstyr.

Billede 1 (5)

Nu bliver forening for pårørende til virkelighed

Melsen Fonden har doneret 450.000 kr. til foreningen Værdig, som er stiftet for at sikre en værdig håndtering af pårørende til blandt andet organdonorer.